Populære skolehaver fordobles

20 nye skolehaver iværksættes

Arbejdet med at fremme børn og unges jord-til-bord-forståelse som en del af deres uddannelse og dannelse er nu en landsdækkende og etableret realitet.

I tæt samarbejde med den almennyttige forening Haver til Maver har 20 lokale skolehaver succes med at omsætte det at så, dyrke, høste, tilberede og spise grøntsager til eksperimenterende læringsrum for folkeskolens fag. Alene i 2016 fik mere end 10.000 elever jord under neglene i de 20 skolehaver. 

Nordea-fonden har støttet Haver til Mavers udbredelse i perioden 2014-16 og støtter nu med yderligere 15 millioner kr. for at sikre forankringen af eksisterende skolehaver og samtidig fordoble antallet af skolehaver; men også for at etablere et foreningsliv for skolehaver i Danmark.

”Skolehaverne har vist sig som en klar succes. Tusindvis af børn oplever glæden ved at dyrke, lave og smage mad sammen. Derfor er vi stolte over at være med til at skrue op for blusset, så endnu flere børn - og nu også voksne - kan tage del i de gode oplevelser,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

I Haver til Mavers nye projektperiode bliver der særligt fokus på at klæde endnu flere folkeskolelærere på til at bruge skolehaven som et ekstra klasselokale og på at understøtte haverne med digitale læringsforløb. Målet er, at der ved udgangen af 2019 er i alt 40 Haver til Maver-skolehaver rundt i landet.

Skolehaver som unikt læringsrum

Med skolehaver rykker klasseværelserne for alvor ud under åben himmel og giver mulighed for at tænke klassiske undervisningsfag på helt nye måder.

“Vi har på 10 år været med til at udvikle et undervisningstilbud, der kan lege læring ind i livet, og vi har erfaret, hvordan lokale initiativer i hele landet tager det til sig og udbreder det til flere børn. I 2016 stod ’Haver til Maver’ på 10.000 elevers skoleskemaer, og vi tror på, at endnu flere børn vil have glæde af og lyst til at mærke naturen, haven og maden som en platform for fag som natur/teknologi og madkundskab, og også dansk og matematik,” siger leder af foreningen Haver til Maver, Tove Preisler.

Forskere ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, konkluderer, at trivsel og sociale kompetencer er hele grundlaget for, at skolehaven kan noget andet end de traditionelle klasseværelser. Den tætte kontakt til natur, dyrkning og mad er afgørende for den enkelte elevs velbefindende og sundhed.

Skolehaver som en forankret vision for Furesø Kommune

I Furesø Kommune blev den første skolehave anlagt i Farum i 2014, og siden har kommunen etableret skolehaver på skoler, i daginstitutioner og som et centralt undervisningstilbud på en økologisk mark i Stavnsholt.

“På kort tid har vi opnået at få bredde på initiativet. I dag har vi foruden skolehaver også kantinehaver og madkundskabshaver. Visionen er, at alle skoleelever mindst én gang i deres skoletid oplever og lærer i gennem et undervisningsforløb i De Økologiske Skolehaver i Furesø,” fortæller Stine Rahbek Pedersen, ambassadørkoordinator i Natur- og Miljøafdelingen ved Center for By og Miljø i Furesø Kommune.

Skolehaverne understøtter Furesø Kommunes ønske om at åbne skolen i forhold til det omgivende samfund, hvor børnene tilegner sig læring uden for skolens fysiske rammer.