300 mio. kr. til Papirøens vand-kulturhus

Nordea-fonden støtter det kommende vand-kulturhus på Papirøen med 300 millioner. Det unikke vand-kulturhus åbner i København i 2025.

Vandkulturhuset

Sådan kommer det nye vand-kulturhus på Papirøen til at se ud. Kengo Kuma & Cornelius Vöge har tegnet Københavns nye badefacilitet og kulturelle mødested. 

Enestående vand-kulturhus på vej

Fakta og proces


Vand-kulturhuset startede ud fra københavnernes egne ideer. I foråret 2015 afholdte Københavns Kommune en idékonkurrence om en ny kultur- og fritidsfunktion på Papirøen, hvor københavnerne indsendte 160 forslag. Københavns Kommune valgte at arbejde videre med nogle af vinderforslagene, herunder at etablere en svømmefacilitet.

Københavns Kommune sendte i februar måned 2017 den internationale arkitektkonkurrence for Papirøens vand-kulturhus i udbud. Herefter udvalgte kommunen to finalister, som kvalificerede deres bud på Papirøens kommende vand-kulturhus. Nordea-fonden støttede arkitektkonkurrencen med 2,1 millioner kr.

I december måned 2017 blev vinderen af arkitektkonkurrencen offentliggjort, som blev Kengo Kuma & Associates / Cornelius Vöge. Den samlede udvikling af Papirøen blev påbegyndt i starten af 2018 og ventes færdig i løbet af 2025, hvor også byggeriet af det nye vand-kulturhus forventes at være afsluttet. 

Om arkitektkonkurrencen
Arkitektkonkurrencen omhandlede forslag på et op til 5.000 m2 nyt vand-kulturhus med svømme- og foreningsfaciliteter, en promenade og et havnebad på Papirøen. Arkitektkonkurrencen var et internationalt EU-udbud.

Dommerkomitéen bestod af: Frank Jensen, overborgmester, Carl Christian Ebbesen, daværende kultur- og fritidsborgmester, Morten Kabell, daværende teknik- og miljøborgmester og Mogens Hugo, daværende bestyrelsesformand i Nordea-fonden, samt fagdommerne, arkitekterne Lars Steffensen og Reiulf Ramstad.

Totalrådgiver for vand-kulturhuset
Kengo Kuma and Associates (Japan) i samarbejde med de danske partnere Cornelius Vöge Architects og rådgivende ingeniører Søren Jensen.

I marts 2018 afsatte Københavns Kommune midler til opførelsen af Papirøens kommende vand-kulturhus, som Kengo Kuma & Associates / Cornelius Vöge har tegnet. Opførelsen af vand-kulturhuset har imidlertid været forudsat af, at der kunne opnås støtte fra private fonde på 300 mio. kr. Det er nu sket, idet Nordea-fonden sikrer vand-kulturhusets fulde finansiering.

”Papirøen skal også fremover være et af Københavns folkelige samlingssteder. Med Nordea-fondens støtte kan vi nu opføre Kengo Kuma & Cornelius Vöges enestående vand-kulturhus, så Papirøen også fremover vil være et helt unikt og åbent sted for alle københavnere og byens gæster. Det synes jeg er fantastisk,” siger overborgmester Frank Jensen.

Vand-kulturhusets realisering fejres den 20. juni 2018, hvor Kengo Kuma kommer til Danmark og afholder en forelæsning for studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) fra kl. 11-12. Her vil Kengo Kuma og Yuki Ikeguchi, partner i Kengo Kuma & Associates, fortælle om visionerne bag det unikke vand-kulturhus.

“Med vand-kulturhuset på Papirøen får københavnerne ikke alene flere muligheder for at svømme, såvel inde som ude, på en helt fantastisk lokation. Vand-kulturhuset bliver med sin spektakulære arkitektur og placering ved havnen også et nyt kulturelt mødested, der henvender sig til alle københavnere, fra morgenbaderen til skoleklassen og foreningerne. Der skal lyde en kæmpe tak for Nordea-fonden for den generøse donation,” siger kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld (Å).

Forelæsningen følges op med et uformelt pressemøde, hvor pressen har mulighed for at stille spørgsmål om vand-kulturhuset til Kengo Kuma, overborgmester Frank Jensen, kultur- og fritidsborgmester, Niko Grünfeld, og bestyrelsesformand for Nordea-fonden, Peter Schütze.

Vand-kulturhus i verdensklasse

”Vi er glade for at kunne medvirke til at realisere visionen om at opføre et vand-kulturhus i verdensklasse. Det har potentiale til at blive et vartegn for København og en nyskabende ramme for byens borgere og foreninger. Kort sagt: et hus fuld af gode liv baseret på aktivitet og fællesskab,” siger Peter Schütze, bestyrelsesformand for Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Ovenpå pressemødet inviterer Kengo Kuma og borgmestrene de fremmødte journalister på en kort sejltur til byggefeltet på Papirøen. Her vil der være rundvisning af Kengo Kumas danske partnere, tegnestuen Cornelius & Vöge, som via en række afmærkninger og plancher vil fortælle om vand-kulturhusets kommende bygninger og rum. Her vil der være gode muligheder for pressefotos. 

”Lokalt har ønsket om et vand-kulturhus med muligheden for at svømme både inde og ude været stort. Jeg er glad for, at vi nu kan imødekomme dette ønske. Det vil være til glæde for alle københavnere. På samme måde skal vi sikre, at hallerne og udearealerne bliver en attraktion for alle københavnere,” siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Kort og kontant

Projektnavn
Vand-kulturhuset
Projektejer

Københavns Kommune

Projektperiode

Simon Kærup

Støttet med

300 mio. kr.

Få mere at vide

Simon Kærup
Presse- & kommunikationskonsulent

Københavns Kommune

2492 6298

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.