Elever inddrages i madlavning som led i undervisningen

Lokal mad

Projektet hedder ”LOMA - Lokal Mad - en innovativ og bæredygtig model for læring og næring til danske skoleelever”.

Det vil i løbet af de næste to år blive gennemført på skoler i Aalborg, Herning, Svendborg og Ishøj.

I projektet deltager eleverne i at lave mad til resten af skolen. Arbejdet med mad, måltider, teknikker og råvarer er en del af undervisningen i forskellige fag, hvor der anvendes nye undervisningsformer i et tæt samarbejde med lokale fødevareproducenter. 

På Nymarkskolen i Svendborg, som udviklede det første LOMA-projekt fra 2011-2014, bekræfter skoleleder Birgit Villebro, at indførelse af LOMA har givet gode resultater. "Flere elever spiser nu frokost og færre går til supermarkedet efter slik og kage. Lærerne melder tilbage om bedre koncentration og læring i timerne efter frokost," siger Birgit Villebro.

Hør indslag fra P1 Orientering 

Antorini: Sunde og mætte børn har bedre forudsætninger for at lære

Undervisningsminister Christine Antorini har fulgt projektet i Svendborg og er glad for, at læringsmodellen nu får en større udbredelse.

"LOMA forener en række af de elementer, som vi har ønsket mere fokus på med folkeskolereformen: Madkundskab som nyt fag, mere anvendelsesorienteret undervisning og en åben skole, der inddrager lokalsamfundet i undervisningen. Det er godt, at de positive erfaringer nu udbredes til flere skoler. Uddannelse og mad hænger tæt sammen. Sunde og mætte børn har ganske enkelt mere energi og koncentration til undervisningen og dermed bedre forudsætninger for at lære og trives," udtaler Christine Antorini.

Nordea-fondens direktør Henrik Lehmann Andersen håber, at støtten fra fonden vil få de gode resultater fra Svendborg til at brede sig som ringe i vandet. "Vi håber, at de nye LOMA-skoler vil medvirke til at fremme sundhed og læring blandt eleverne og samtidig skabe social innovation i kraft af samarbejdet med lokale fødevareproducenter," siger Henrik Lehmann Andersen. 

Pilotprojekter i gang i 2015

De fem nye LOMA-skoler har forskellige forudsætninger for at indgå i projektet, og ingen af dem kan kopiere modellen fra Nymarkskolen én til én. Det betyder, at der fra nytår 2015 vil foregå pilotarbejde på skolerne med at udvikle nye, unikke versioner af LOMA-modellen. Midtvejs i forløbet vil der blive afholdt seminarer for både lærere og samarbejdspartnere og for de medvirkende elever. 

LOMA i lyset af skolereformen

Med Nordea-fondens støtte er der mulighed for at udvikle en pædagogik og didaktik på området for mad, læring og sundhed, der passer til den ny folkeskole. Det fortæller Morten Kromann Nielsen, leder af Center for Mad, Krop og Læring, University College Lillebælt, hvor projektet er forankret .

"Vi får nu mulighed for at udvikle nye læringsmålstyrede undervisningsforløb på LOMA-skolerne i samarbejde med lærere, elever og andre ansatte på skolerne," siger Morten Kromann Nielsen.

Forskningsresultater fra det første LOMA-projekt viser, ifølge projektleder og ph.d.-kandidat Dorte Ruge, at der er et stort læringspotentiale i at etablere undervisningsmæssige links mellem skole og lokale producenter. "Samarbejdet fungerer som en Åben Skoleaktivitet, der er med til at koble teoretisk viden med praktisk erfaring for eleverne. Der er et klart handlingsorienteret perspektiv, idet eleverne deltager i forberedelse, produktion og servering af måltider til hele skolen som led i undervisningen," siger Dorte Ruge.

At det sker i et professionelt køkken sammen med uddannet personale, er et helt centralt punkt i LOMA-modellen. "Relationen mellem elever, lærere og andre ressourcepersoner er afgørende for elevernes faglige udbytte af undervisningsaktiviteterne. Det, at eleverne deltager aktivt og har indflydelse, virker til at være afgørende for, at de faktisk øger deres viden og sundhedsrelaterede handlekompetence," fortsætter Dorte Ruge. 

Lærere og pædagoger er nøglepersoner i forhold til at facilitere disse læringsprocesser, og derfor er efteruddannelse også et centralt element i LOMA.