7.000 unge i robådene

Dansk Forening for Rosport øger sin satsning for at få flere unge i robådene. Med skoleturneringer, Verdensmesterskoler og nye regattaformer er målet årligt at få 2.500 unge til at prøve rosporten i lokale roklubber. Nordea-fonden støtter projektet RoBattle med 4,7 mio. kr. de næste tre år.

Unge i robåde

Igennem projektets aktiviteter får op imod 2.500 unge årligt mulighed for at prøve rosporten. Målet er at få 40% flere unge i danske roklubber om tre år. Foto: RoBattle

Ny kurs for rosporten

Fakta om RoBattle


RoBattle er Dansk Forening for Rosports ungdomssatsning.

RoBattle præsenterer roning som en sjov, sikker og lettilgængelig idræt for børn og unge, der udover god motion også byder på naturoplevelser og fællesskab.

Udgangspunktet for RoBattle er indkøbet af 50 EDON-både.

I 2014 har godt 2.300 skoleelever fra 111 klasser deltaget i Danmarks Stærkeste Klasse.

Målet med RoBattle er, over de næste tre år, at få op mod 7000 børn og unge til at opdage glæden ved rosporten, og dermed sikre en medlemsfremgang på 40 % blandt de 0-25 årige.

Nordea-fonden har støttet projektet med 4,7 mio. kr.

Projekt RoBattle skal køre fra 2015 og tre år frem. 

Roning på skoleskemaet, begyndervenlige både, man hurtigt får fart i og alternative konkurrenceformer med masser af sjov og spas. Dansk Forening for Rosport er i gang med at ændre kurs, og de unge er vilde med det! Det samme er klubberne, der melder om flere unge medlemmer og nyt liv i klubhuset. 

Den femdobbelte OL medaljevinder, Eskild Ebbesen ser rigtig mange muligheder i projekt RoBattle. "Projekt RoBattle kan med den yderligere millionstøtte fra Nordea-fonden være med til at skabe positive effekter for dansk roning langt ind i fremtiden. Jeg tror på at projektets fokus på fællesskab, samarbejde, god motion og naturoplevelser, vil skabe glæde og begejstring hos de mange børn og unge, der her får mulighed for at prøve kræfter med rosporten," siger Eskild Ebbesen.

Vi skal ride videre på bølgen

I 2013 modtog Dansk Forening for Rosport 1,4. mio. kr. fra Nordea-fonden til at søsætte en ny ungdomssatsning. En tredjedel af alle landets roklubber deltog i projekt RoBattle i 2014. Et klart signal om at nytænkning og udvikling inden for ungdomsroning har været stærkt efterspurgt blandt roklubberne.

7.000 unge i robåde
Nordea-fonden har tidligere støttet Dansk Forening for Rosport med 1,4 mio. kr. Foto: Dansk Forening for Rosport

"Med de 4,7 mio. kr. i ny støtte fra Nordea-fonden, bliver det muligt for os at ride videre på den kæmpe positive bølge, som RoBattle har skabt. De næste tre år skal vi videreudvikle de aktiviteter vi har haft succes med, så vi kan fortsætte tilgangen af unge til dansk roning," siger Henning Bay, formand for Dansk Forening for Rosport.

"Med Robattle gør vi det sjovere og nemmere for flere unge at hoppe i bådene og ro sig til røde kinder, sjove fællesskaber og gode naturoplevelser. Det giver alle mulighed for at prøve kræfter med en virkelig spændende sport," siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

RoBattle aktiviteterne skaber nyt liv i klubben

Kontakt


Ronja Egsmose

Projektleder, RoBattle 

T: 2654 7696

E: roe@roning.dk

I løbet af de næste tre år arbejdes der med at forbedre rosportens tilgængelighed, bl.a. ved at stille begyndervenlige EDON-både med "støttehjul" til rådighed for de roklubber, der åbner dørene for unge, og som vil være med til at afvikle: 

Som noget nyt vil Dansk Forening for Rosport tilbyde skoler og klubber at låne en trailer med romaskiner i. Desuden udarbejdes undervisningsmateriale til længerevarende forløb i folkeskolen, så det bliver endnu nemmere at sætte roning på skoleskemaet. 

  • Danmarks Stærkeste Klasse - Roning ind i klasselokalet. Landets 6. og 7. klasser konkurrerer, om at blive de bedste til at ro 4000 meter hurtigst muligt i én romaskine. Klassen tilbydes samtidigt en oplevelse på vandet i Dansk Forening for Rosports EDON-både
  • Verdensmesterskoler - En uges sjov sommerferietræning for børn og unge med masser af roning, sjove oplevelser og nye venner
  • Nordea-fonden Challenge - En begyndervenlig regatta med fokus på samarbejde og fællesskab, og hvor deltagerne udfordres på de færdigheder, rosporten kræver.
    Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.
    Sakskøbing Skole giver den gas i 'Danmarks Stærkeste Klasse'. Video: DFfR

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.