Miniguide til bæredygtighed
Nordea-fonden har som mål, at vores handlinger tager afsæt i fondens værdier og bidrager til øget bæredygtighed. Dertil bruger vi ledelsesværktøjet ESG, som er en forkortelse for Environment, Social og Governance.
Få inspiration til arbejdet med bæredygtighed
Alle ansøgere til Nordea-fonden skal forholde sig til, hvordan projekterne bidrager til en bæredygtig udvikling, fordi vi er optaget af, at fondens uddelinger bidrager til gode liv. Ikke bare i dag, men også for kommende generationer.
Miniguiden skal inspirere til konkrete handlinger i jeres projekter, der kan fremme bæredygtighed i det store og det små:
E - Miljømæssig bæredygtighed
Det handler om at udvise ansvar over for miljø og klima i de valg og beslutninger, de støttede projekter træffer.
- Udstyr & Materialer
-
- Tænk over, hvilke materialer der bruges til jeres aktiviteter, så de er så miljøvenlige som muligt.
- Kan I sortere og reducere jeres affald? For eksempel ved at reducere madspild og eventuelt lave en aftale med en lokal aftager af overskudsmad. Det samme gælder byggematerialer. Kan overskudsmaterialer bruges af andre?
- Kan I genbruge eller låne i stedet for at købe nyt? Overvej for eksempel at dele udstyr og redskaber med andre lokale fællesskaber.
- Overvej bionedbrydelige og genanvendelige materialer.
- Overvej hvor jeres materialer kommer fra. Er de produceret i Danmark eller udlandet. Tænk på både transport og arbejdsforhold.
- Vælg certificerede og miljøvenlige materialer og udstyr. Det kunne for eksempel være svanemærkede byggematerialer eller genbrugsmaterialer.
- Overvej, hvad materialerne kræver af vedligehold og rengøring
- Energikilder
-
- Hvordan kan I sætte fokus på projektets energiforbrug?
- Kan projektet udskifte ældre energikilder med nyere, der kan reducere forbruget?
- Overvej at energioptimere jeres eksisterende bygninger. Udskift ældre pumper, ventilationsanlæg og gamle hårde hvidevarer. Og skift eventuelt vinduet, tætningslister, isolering og tag.
- Overvej at skifte til mere energi-rigtige lyskilder, som f.eks. LED-lys.
- Kan I regulere forbrug af lys og vand ved hjælp af sensorer?
- Biodiversitet & Naturbeskyttelse
-
- Hvordan sikrer I oprydning og beskyttelse af naturen - både i det daglige og ved særlige events?
- Kan I øge biodiversiteten ved at plante hjemmehørende dyre- og plantearter, omdanne belægninger til grønne område, give adgang til vand, lave insekthoteller og undgå giftstoffer
- Overvej projektets placering i forhold til at skabe de bedste betingelser for et lokalt plante- og dyreliv.
- Hvordan kan I mindske projektets aftryk på naturen, f.eks. ved at lede besøgende uden om sårbar natur?
- Hvordan kan I engagere brugerne i naturbeskyttelse og biodiversitet, f.eks. gennem formidling eller aktiviteter?
- Transport
-
- Overvej, hvor I placerer jeres aktivitet eller projekt. Ligger det tæt på kollektiv transport? Er det i cykelog gåafstand? Kan I lave samkørselsordninger?
Hør Arne Kvist Rønnest fortælle om, hvordan arbejder med miljømæssig bæredygtighed og tager klimaansvar i udviklingen og formidlingen af det nye Nationale kyst – og lystfiskercenter i Assens.
S -Social bæredygtighed
Social ansvarlighed handler bl.a. om at alles stemmer bliver hørt, og at alle har mulighed for at deltage på lige vilkår.
- Mangfoldighed
-
- Tænk mangfoldighed ind fra starten og i alle projektets aktiviteter.
- Nedsæt en divers og mangfoldig tovholdergruppe eller projektgruppe, som repræsenterer og forener forskellige generationer, kulturer, kompetencer, køn og andre forskelligheder.
- Hvem deltager i jeres projekt? Kan I gøre noget aktivt for at gøre fællesskabet omkring projektet eller aktiviteten mere inkluderende og mangfoldigt?
- Tænk ud af boksen: Partnerskaber og samarbejde med andre organisationer og foreninger kan bidrage til at styrke mangfoldigheden i projektet.
- Tilgængelighed
-
- Hvordan kan I invitere til bred deltagelse og sikre, at forskellige målgrupper kan deltage i jeres projekt eller aktiviteter.
- Er der adgangsforhindringer for deltagelse? For eksempel stier, transport, prisniveau eller sværhedsgrad.
- Kan I øge den fysiske tilgængelighed ved at placere eller udforme projektet eller aktiviteten, så flest mulige brugergrupper kan være med?
- Hvordan kan I gøre arealer og faciliteter tilgængelige for alle og skabe mulighed for, at man kan følges ad, selvom man har forskellige forudsætninger?
- Hvordan kan I øge den sociale tilgængelighed og sænke barrieren for deltagelse, så alle føler sig velkomne?
- Kan I justere jeres aktiviteter, så flere og nye målgrupper kan være med?
- Kan I have åbent hus-dage for nybegyndere, hvor I introducerer dem til aktiviteten?
- Kan I lægge aktiviteterne i andre tidsrum for at give andre mulighed for at være med?
- Kan nogle aktiviteter afholdes digitalt, så flere kan være med?
- Synlighed, aktiv kommunikation og invitationer øger tilgængeligheden.
- Lokal sammenhængskraft
-
- Hvordan kan I få lokalsamfundet til at være aktive deltagere i projektet samt engagere sig som frivillige? Er der mennesker og foreninger i lokalområdet, som er relevante for projektets aktiviteter, og som I med fordel kan involvere i aktiviteterne og planlægningen?
- Hvordan sikrer I bred lokal opbakning til jeres projekt og skaber ejerskab i lokalsamfundet? F.eks. i form af lokale samarbejder, borger- og brugerinddragelse, støtteerklæringer, workshops, borgermøder, "ønskefester", underskriftindsamlinger o.l.
Hør Sara Lethan Abild fortælle om, hvordan de arbejder med social ansvarlighed i projektet Get Movin'
G - Ordentlig ledelse
Det indebærer gennemsigtighed i organiseringen og forvaltning af de støttede projekter på en ordentlig og økonomisk forsvarlig måde.
- Gennemsigtighed
-
- Hvordan kan I kommunikere, så der er gennemsigtighed i beslutninger og i, hvem der foretager dem?
- Hvordan skaber I en tydelig og tilgængelig kommunikation om alle formelle forhold i foreningen? For eksempel vedtægter, forretningsordener, referater m.m.
- Hvordan sikrer I, at der er tydelig kommunikation om, hvordan man kommer i kontakt med foreningens ledelse?
- Overvej, hvordan I kan etablere en åben debatkultur, så medlemmerne føler, at de kan være med til at præge beslutningerne.
- Almennyttighed
-
Nordea-fonden har defineret almennyttighed ved hjælp af to kriterier:
- Projekter skal komme en bred kreds af brugere til gode.
- Ansøgeren skal som minimum have tre vedtægter: En formålsparagraf, en beskrivelse af hvordan foreningen optager nye medlemmer og endelig en opløsningsparagraf, som beskriver hvad der sker med foreningens formue i tilfælde af foreningens opløsning.
- Økonomi
-
- Tænk over, hvordan I gør jeres projekt økonomisk bæredygtigt. Det kræver et realistisk budget, finansiering og driftsøkonomi.
- Indhent flere tilbud på en konkret opgave, så I sikrer jer det mest favorable tilbud.
- Ledelse
-
- Vær sikker på, at der er armslængde mellem beslutningstagere og leverandører.
- Opnå høj grad af habilitet ved at sikre en mangfoldighed blandt beslutningstagerne. For eksempel bør en bestyrelse ikke bestå udelukkende af indbyrdes nære relationer.
- Udstik klare retningslinjer for inhabilitet ved potentielle interessekonflikter i bestyrelsen, f.eks. i forhold til familiære relationer eller forretningsforbindelser.
- Overvej, hvordan I kan udforme politikker eller retningslinjer for god adfærd, og lav en plan for, hvordan man håndterer eventuelle sager.
- Tænk over hvordan I kan øge diversiteten i bestyrelsen, så flere forskellige stemmer og perspektiver bliver hørt.
Hør Sara Bech Jacobsen fra Diversity Works give nogle bud på, hvordan man kan sikre sig god ledelse i sine projekter.
Guiden er udviklet med respekt for forskelligheden blandt projekter samt en erkendelse af, at løsningerne kan se forskellige ud. Håbet er, at guiden kan hjælpe jer med at finde jeres særlige måde at omsætte bæredygtige tanker til handling.
Nordea-fonden arbejder med ESG i tre dimensioner.
Vi har lavet en lille film om måden, vi arbejder på:
Kontakt
