Løbspuljen

Fælles i mål! Med Løbspuljen støttede Nordea-fonden frem til sommeren 2022 mindre motionsløb for 50-500 deltagere med op til 10.000 kr. samt løbstrøjer med eget tryk til alle deltagere. Puljen er nu lukket for ansøgninger.

5 mio. kr. til mindre motionsløb

Med Nordea-fondens Løbspulje kunne foreninger søge op til 10.000 kr. til et motionsløb og få løbstrøjer med eget tryk til alle deltagere, så flere kunne komme ud i det fri og være aktive sammen.

Det kunne være et børneløb i byen, SUP-ræs på fjorden, mountainbikeløb i skoven eller lige det motionsløb, der blev drømt om at lave sammen.

Puljen var på 5 mio. kr. og er nu lukket for flere ansøgninger. 

Målet var at kickstarte foreningslivet ved at støtte en mangfoldighed af mindre motionsløb i hele Danmark, der var båret af frivillighed og lokalt engagement.

Fik du ikke søgt Løbspuljen

Selv om Løbspuljen er lukket for ansøgninger, har du stadig mulighed for at søge om støtte af Nordea-fonden. Besøg for eksempel vores fokusområdeside Liv i det lokale og læs mere om jeres støttemuligheder.  

...

Hvem, hvad, hvornår?

  • Lokale foreninger kunne frem til sommeren 2022 søge Løbspuljen. F.eks. idrætsklubber, bylaug, beboerforeninger, lokalråd, borgerforeninger, spejdergrupper m.fl. Puljen er nu lukket og den er ikke længere mulig at søge.
  • Foreninger kunne søge om enten 5.000 kr. eller 10.000 kr. inkl. moms i støtte til afvikling af et udendørs motionsløb med 50-500 deltagere. Dertil kan der gratis tilvælges løbstrøjer med foreningens logo til alle deltagere.
  • Det er let at søge Løbspuljen, som kan søges, indtil puljen er uddelt. Alle ansøgere modtager svar indenfor tre uger. Hvis I tilvælger løbstrøjer, skal I søge senest seks uger før selve løbet.
Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Kriterier for at søge Løbspuljen

For at komme i betragtning til støtte, skal motionsløbet:
  • Have mellem 50-500 deltagere og en stærk lokal tilknytning.
  • Være arrangeret af den lokale, frivillige forening.
  • Foregå udendørs og indebære fysisk aktivitet, hvor deltagerne bevæger sig fra A-B - f.eks. ved at løbe, cykle, gå, svømme, ro, rulle, sejle, skate m.v.
  • Komme mange til gode og være tilgængeligt for mange i lokalområdet.
  • Overholde gældende love og regler; herunder gældende COVID-19-restriktioner. Find de senest gældende anbefalinger og retningslinjer for afvikling af motionsløb under COVID-19 på Bevæg dig for livet.
  • Afholdes inden for 1 år fra tidspunktet for uddeling.
Vi lægger desuden vægt på: 
  • At motionsløbet har fokus på at få nye målgrupper med, som normalt ikke deltager, eller som ikke tidligere har deltaget i et motionsløb.
  • At motionsløbet inddrager hensyn til social og miljømæssig bæredygtighed i afviklingen f.eks. i forbindelse med materialer, transport, løbslokation, affaldshåndtering og deltagere/målgrupper. Find inspiration i vores Miniguide til bæredygtighed.
  • At motionsløbet i videst muligt omfang tager hensyn til og inkluderer forskellige typer af deltagere – fra de helt nye til de mere erfarne og fra de små motionister til de ældre.
Løbspuljen støtter ikke:
  • Motionsløb med +500 deltagere og uden tilknytning til lokalområdet.
  • Motionsløb der er afviklet eller igangsat inden en eventuel uddeling.
  • Alm. foreningsdrift. F.eks. foreningshold, træning, kampe, turneringer m.v.
  • Virtuelle motionsløb og kommercielle løb. Professionel sport og eliteidræt.
  • Landsdækkende foreninger-, organisationer-, og forbund samt kommuner og andre offentlige- og selvejende institutioner, enkeltpersoners individuelle projekter, sponsorater af individer eller private erhvervsvirksomheder og selskaber (A/S, I/S, IVS, ApS m.v.).

Gode råd til ansøgere

  • Sørg for, at foreningen har NemID medarbejdersignatur og NemKonto.
  • Sørg for, at foreningens vedtægter lever op til fondens krav til almennyttighed.
  • Afklar før I søger, om I ønsker løbstrøjer til deltagerne i motionsløbet - samt antal. Det er ikke muligt at ændre valget eller antallet, når ansøgningen er indsendt.
  • Sørg for, at jeres motionsløb overholder gældende love og regler samt har relevante tilladelser på plads (typisk fra politi, kommune, styrelser m.fl.).
  • Husk, at jeres motionsløb skal være organiseret i en lokal forening. Samtidig skal motionsløbet være tilgængeligt for og appellere til mange borgere i foreningens lokalområde.
  • Beskriv hvordan jeres motionsløb bidrager til mere bevægelse i det fri og til at flere får sved på panden i fællesskab med andre i lokalområdet.
  • Vær kort og præcis i jeres ansøgning og søg gerne råd hos Nordea-fonden undervejs.
...

Eksempler på støttede motionsløb

  • Aarhus Skiklub: 5.000 kr. til rulleski- og rulleskøjteløbet ’Vestcup’.
  • Pan Idræt København: 10.000 kr. og 450 løbstrøjer til motionsløbet ’World Pride Run’, hvor deltagerne kan løbe og ’fitness-walke’.
  • Spejdergruppen Tonkawa-Stammen: 10.000 kr. og 170 løbstrøjer til natteløb i Næstved.
  • Hjarup Sogns Landsbyforening: 5.000 kr. til sækkeløb under Bydysten. 
...

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.