Formidlingsformater

Få inspiration til og se forskellige eksempler på formidling af læring, viden og resultater fra projekter.

Hvem, hvad, hvordan og hvorfor

For alle Nordea-fondens uddelinger er det et mål, at de gør en forskel for mange, at de er samfundsopbyggende, og at de skaber størst mulig værdi for støttemodtagerne og samfundet.

Derfor er projekters formidling af læring, viden og resultater afgørende, så det når ud til de relevante målgrupper. Målgrupperne vil variere fra projekt til projekt og kan være alt fra borgere, andre projekter, faglige miljøer etc. 

'Læring, viden og resultater' spænder vidt og kan være alt fra forskningsresultater over metodiske erfaringer til mere praksisnær læring, der kan komme andre til gavn.  

Det afgørende er at forholde sig hvad, hvemhvordan og hvorfor:

  • Hvad for en slags læring/viden/resultater er der tale om? 
  • Hvem er det relevant for?
  • Hvordan formidler vi det til dem?
  • Hvorfor formidler vi det - og hvad vil vi gerne opnå?

Her på siden giver vi bud på, hvad der kendetegner den gode formidling af læring/viden/resultater og giver konkrete eksempler på formidlingsformater til inspiration for andre. 

Yderligere inspiration

Temaet formidlingsformater overlapper med flere andre temaer, som vi her på hjemmesiden har fokus på. 

  • Hvis du specifikt skal formidle en evaluering, så læs nærmere i vores evalueringsguide
  • Hvis du søger inspiration til kommunikation af jeres projekt generelt, så tjek denne temaside
...

Den gode formidling

Den gode formidling af læring/viden/resultater er især kendetegnet ved disse fem elementer. Den enkelte formidlingsindsats er ikke nødvendigvis stærk på alle fem elementer; fokus afhænger af situationen og ikke mindst svarene på hvad, hvem, hvordan og hvorfor. 

1. Stærkt målgruppefokus

Formidlingen skal være udviklet med stærkt fokus på den målgruppe, der skal bruge det, og det skal afspejles både i sprog, format, æstetik, længde etc.

Eksempel: Projektet 'Fang Fortællingen' havde de involverede biblioteker og deres nuværende og kommende samarbejdspartnere som målgruppe og valgte en trykt brochure for at:

  • Udvikle en let tilgængelig formidling af projektet og dets resultater
  • Skabe et æstetisk og visuelt appellerende visitkort
  • Få et strategisk værktøj til at fortælle om bibliotekernes aktiviteter
  • Afrunde projektet.

Projektleder Tone Lysholm fra Gentofte Centralbibliotek fortæller om tankerne bag i videoen herunder.

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.


Eksempel: Da Ungdomsøen skulle præsentere nogle evalueringsresultater for deres unge brugere, valgte de at gøre det med en quiz på Instagram, hvor deres 3.000 følgere kunne quizze med. Omkring 500 brugere så quizzen, og ud af dem deltog 150. 

Spørgsmålene i quizzen var fx:

Ungdomsøen_quiz
  • ”Hvor mange af øens engagerede mener, der er plads til at fejle på Ungdomsøen?” Svar: 93%
  • ”Hvad er den største motivationsfaktor blandt Ungdomsøens engagerede?” Svar: Fællesskabet

Formålet var at engagere de unge og gøre dem nysgerrige både på Ungdomsøen og evalueringsresultaterne. De valgte quiz-formatet fordi:

  • Projektlederne har erfaret, at unge ikke altid gider læse en lang rapport, mens en quiz kan fange deres interesse.
  • En quiz på instagram er nem i forbifarten, når man lige stempler ud fra studie eller arbejde.
  • Organisationen bag Ungdomsøen ønskede at gøre indholdet tilgængeligt for alle de unge, der ikke kan læse en hel rapport.

2. Distribution

Tænk fra start over, hvordan I når jeres målgruppe. En hjemmeside er ikke meget værd uden besøgende, og en evaluering flytter ikke noget uden at blive anvendt. Tænk distribution ind, når I vælger jeres formidlingsformat: Hvor er jeres brugere/målgruppe? Og hvordan når I dem med jeres budskab/materialer/viden/indhold?

Eksempel: Projektet 'Far for livet' har udviklet www.farforlivet.dk samt en række trykte materialer for at nå ud til kommende og nybagte fædre med information og inspiration. For at nå ud til fædrene, har projektet samarbejdet med fagpersoner med stor berøringsflade med målgruppen - især sundhedsplejersker og jordemødre - og brugt dem som distributører.

Her har et simpelt trykt postkort vist sig at skabe stor værdi, idet sundhedsplejerskerne med postkortet får en anledning til at gå i dialog med fædrene, som samtidig får information om hjemmesiden. Postkortet skaber med andre ord både værdi for projektet selv samt for distributørerne.

Far for livet postkort

Gode råd ved brug af faggrupper som 'distributører':

  • Sørg for at inddrage faggrupperne i udviklingen af materialer, så I skaber ejerskab og rammer plet.
  • Hold det simpelt, så det er let at anvende.
  • Udvikl materialer, der også giver værdi for distributørerne.

3. Pres citronen

Få det maksimale ud af jeres formidling ved at ’presse citronen’ og dermed maksimere jeres output. Når først I har udviklet formidlingsmateriale, så sørg for at:

  • Dele materialet på alle relevante platforme og få relevante kolleger og samarbejdspartnere til at dele.
  • Overvej hvad der skal til for at få et medie til at bringe indholdet. Måske kan det ved en omskrivning sælges ind og ende som redaktionelt indhold. 
  • Giv materialet et efterliv ved at gøre det tilgængeligt for flere; især online er der gode muligheder for løbende at opdatere materialet og give det nyt liv, når det har en relevans.  
  • Genbrug og aktualisér materialet, når der sker noget, der atter gør det relevant. 

Eksempel: Center for Børneliv (støttet med projektet 'Gode digitale vaner i småbørnsfamilier') prioriterer at lave digitale opsamlinger/resuméer af deres fysiske arrangementer, så den præsenterede viden får et efterliv for både dem, der ikke deltog i arrangementet samt til deltagerne, der gerne vil genbesøge materialet og eventuelt dele med relevante kolleger.

Opsamlingerne læses og benyttes, fordi de er letlæselige og giver et hurtigt overblik, kan bruges som oplæg til personalemøder og er lette at dele. Se eksempler fra et fysisk tværfagligt seminar og en fysisk konference.

4. Brug visuelle virkemidler

Billeder, tegninger, ikoner, infografikker, videoer mm. kan løfte jeres materiale, gøre materialet æstetisk flot, pakke indholdet ud samt lokke læseren ind. Det nytter ikke at samle den vigtigste viden i en rapport, som ingen læser til ende eller på en hjemmeside, der ikke fastholder brugeren.

De visuelle virkemidler kan bidrage til både at fange og fastholde målgruppens opmærksomhed. Det gælder måske især, når det handler om at få tung forskningsviden ud over rampen.

Projekt fisk infografik

Eksempel: Københavns Universitet har med 'Projekt FISK' i samarbejde med fire danske akvarier skabt ny viden om fisks betydning for børns sundhed samt inspireret børnefamilier til at sætte flere fede fisk på middagsbordet.

For at få forskningsviden ud at leve har projektet prioriteret den visuelle identitet med stærke visuelle elementer. Det betyder konkret, at projektet har opnået en stærk genkendelseseffekt, har opnået stærk intern holdånd mellem samarbejdspartnerne, skabt ensartethed på tværs af aktører og opnået medietid i landsdækkende medier med brede målgrupper. Få et indtryk af den visuelle identitet på projektets Facebookside.

Eksempel: Projektet Food Maker har udarbejdet en såkaldt Prezi: En online ’opslagstavle’, hvor man orienterer sig intuitivt og kan finde videoer, fotos og gode tips til at facilitere en aktivitet. Find Prezien her. 

Derudover har projektet samlet viden og erfaringer fra seks års projektforløb i denne Prezi, som er målrettet folk, der arbejder med unge, skal implementere nye arbejdsmetoder hos samarbejdspartnere, eller som er inspireret af Maker-kulturen. Find Prezien her.

Foodmaker_prezi

 5. Formidling i øjenhøjde

Sørg for at formidle i øjenhøjde med din målgruppe. Der er forskellige forventninger og krav til formidlingen af læring, viden og resultater, men grundlæggende er det en fordel med enkel, overskuelig og æstetisk flot formidling. Selv store rapporter og tung viden kan drage fordel af spiselige infografikker, resuméer, korte videoer mm. som eksemplet med 'Projekt FiSK' ovenfor. 

EksempelDGI vil med 'Projekt KICK!' bidrage til mere bevægelse på erhvervsskoler i Danmark. For at nå det mål er lærerne på erhvervsskolerne en vigtig målgruppe. Derfor er projektets hjemmeside opbygget for at informere og motivere lærere til at sige ja til konceptet. På overskuelig vis præsenteres resultater fra projektet, reaktioner fra både lærere og elever samt indholdet i konceptet.

Eksempel: Center for Tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitet har med projektet 'Forstå din baby' lanceret et videotek om småbørns følelsesmæssige og sociale udvikling. Videoerne er et eksempel på, hvordan forskningsviden formidles til en bestemt målgruppe - i dette tilfælde småbørnsforældre - uden faglig viden på feltet. Se videoteket her. 

Projekt KICK - hjemmeside
Projekt KICKs hjemmeside med information og inspiration til lærere på erhvervsuddannelser.

Eksempel: Center for Ungdomsstudier er meget bevidste om målgruppen for deres evalueringer og undersøgelser – og hvordan de bedst engagerer disse målgrupper. Med projektet ’Gode idrætsmiljøer for piger’ ville de undersøge, hvorfor piger fravælger foreningsidrætten. Med ønsket om at fastholde pigerne i idrætsforeningslivet, var målgruppen både pigerne selv, deres familier og trænerne i idrætsklubberne.

For at nå disse målgrupper udviklede Center for Ungdomsstudier nogle samtalekort, som bruges af trænere og idrætsudøver til at tage – de nogle gange svære – samtaler om alt fra udvikling i sporten, personlige styrker, trivsel i skolen, perfektionisme, forventninger til fremtiden og meget andet.

En vigtig pointe er, at hvis man ikke blot vil skabe synlighed omkring sine resultater, men derimod engagement, så er det nødvendigt at bruge tovejs-kommunikation – for eksempel i form af disse samtalekort, hvor trænere og udøvere sammen taler om og reflekterer over de svære spørgsmål.

CUR_dilemmaspil

I videoen her (minut 42:30) kan du se ungdomsforsker Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier fortælle om de forskellige måder, centret formidler sine resultater. Sørens pointer er bl.a.:

  1. at man bør indgå et partnerskab med dem, der kan rykke ved en dagsorden.
  2. at man bør tænke i formidling af resultater helt fra starten af et projekt.
  3. at man skal udvikle sine formater sammen med dem, der skal bruge dem. Derfor er samtalekortene udviklet sammen med bl.a. idrætsudøverne selv.

Inspiration til formater

Når I skal besvare spørgsmålet 'hvordan', bliver det aktuelt at forholde jer til, hvilket format jeres formidling skal have. 

Der er en række klassiske formater - f.eks. rapporter og videoer - men tænk gerne kreativt, hvis det giver mening i forhold til jeres indhold og jeres målgruppe(r). 

Envejskommunikation er især godt til at skabe synlighed hos en målgruppe. Vil I skabe engagement hos målgruppen og for eksempel forankre ny viden, er der behov for tovejskommunikation mellem jer og jeres målgruppe. Det kan ske gennem dialog eller interaktion. Husk, at ‘less is more’. En tæt dialog med få centrale partnere, projektledere, nøgleinteressenter eller beslutningstagere kan skabe mere forandring end kommunikation med større grupper.

Herunder lister vi en række eksempler på forskellige formater. Listen er bestemt ikke udtømmende, men måske kan den sætte tankerne igang i forhold til at prøve et nyt format til jeres kommende formidlingsindsats. 

  • Artikler
  • Videoer
  • Blogindlæg - f.eks. på LinkedIn eller jeres hjemmeside
  • Pixi-bøger
  • Podcasts - se eksempler fra projekterne Som man siger og LegeKunst 
  • E-bøger
  • Spil
  • Brochurer, flyers, postkort 
  • Interviews - f.eks. optaget og delt på sociale medier
  • Rapporter
  • Plakater
  • Anbefalinger og gode råd
  • Værktøjer eller guides
  • Udstillinger eller fysiske installationer
  • Mundtlig formidling, f.eks. til arrangementer eller som undervisning

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.