Fakta om Cirkelbroen
Olafur Eliasson har med udgangspunkt i Christianshavns historie og kulturen omkring kanalerne brugt sejlskibet som visuelt afsæt for broen. Cirkelbroen består af fem forskudte cirkelformede platforme i forskellige størrelser med hver deres mast.
Design
- Olafur Eliasson, kunstner
- Studio Olafur Eliasson: Sebastian Behmann (arkitektonisk design), Robert Banović (projektarkitekt) og Jan Bünnig (fremstilling af prototyper).
Bygherre
Nordea-fonden var bygherre og byggede broen som en gave til Københavns Kommune, der efter overdragelsen 22. august 2015 står for broens drift og vedligeholdelse. Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål.
Opførelse
Opførelsen er foretaget i henhold til Lokalplan 511 "Cirkelbroen" vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 22. januar 2015, jævnfør bekendtgørelse af 2. februar 2015. Byggeriet indledtes 15. marts 2012. Afsluttet august 2015.
Placering
Cirkelbroen er en stibro sammensat af fem cirkulære broplatforme, der over Christianshavns Kanal forbinder Christiansbro med Applebys Plads. I Københavns Kommune har det igennem flere år været en målsætning at sikre en hel havnepromenade langs inderhavnen.
Anvendelse
Broen er en stibro, som giver borgere bedre mulighed for at gå-, løbe og cykle i Inderhaven. Det anslås, at broen til dagligt vil blive anvendt af ca. 5.000 cyklister og fodgængere.
Størrelse og åbning
Broens totale længde (fra rampe til rampe) er ca. 40 meter, hvoraf længden på platformene i alt er ca. 25 meter. Frihøjden i lukket tilstand er på 2,25 meter (varierer efter vandstanden i kanalen).
Broen åbnes som en svingbro og giver 9 meter fri sejlbredde. Broen indgår i København Kommunes broåbningspolitik.
Broåbningen betjenes af lokale sejlere (Brolauget Cirkelbroen) ved at aktivere styringen i et kontrolskab på nordrampen med elektronisk kort, der identificerer brugeren. Der tager ca. 20 sekunder at åbne broen.
Navnet
Cirkelbroens navn udspringer af broens form: fem cirkulære platforme i forskellige størrelser med hver deres mast.
Cirklen præsenterer et alternativ til den lige vej over vandet. Den opfordrer gående og cyklende til at sætte farten ned; tilbyder en udsigtspost, hvor folk kan holde en kort pause; og skaber således et nyt rum mellem to byområder snarere end at tilbyde den hurtigst mulige passage over Christianshavns Kanal.
Cirklen refererer også til kompasset, til orientering og kartografi. Den foreslår en dynamisk navigationsmodel, der åbner for genforhandlinger af det offentlige rum. Broen skaber derved små ændringer i måden, hvorpå vi betragter og oplever byen.
På makroplan refererer cirklen til det cirkelslag i indre København, som Cirkelbroen medvirker til at fuldende ved at forbinde Christiansbro med Appelbys Plads.