Budget

Her kan I hente Nordea-fondens budgetskabelon, som hjælper jer til at opstille et retvisende budget for jeres projekt.

Opstil et retvisende budget 

Når I søger Nordea-fonden om over 200.000 kr. i støtte til et projekt, skal I opstille og medsende et retvisende budget, som viser, hvad støtten skal bruges til.

Download budgetskabelonen:

Det er vigtigt, at I opstiller et retvisende budget for projektet, hvor det tydeligt fremgår, hvilke aktiviteter der søges om støtte til, og hvilke øvrige udgifter projektet indeholder, f.eks. til projektledelse, kommunikationsmaterialer og lignende. Herunder også hvilke budgetposter I eller jeres samarbejdspartnere medfinansierer, hvis der indgår medfinansiering i projektet.

Budgetskabelonen er tænkt som en hjælp til dette. Der er knyttet hjælpetekster til overskrifterne i budgettet, som viser eksempler på budgetposter. Vær opmærksom på, at dette kun er et eksempel, da alle projekter er forskellige og kan rumme mange forskellige konkrete aktiviteter og budgetposter.

Det kan være en god idé at kommentere budgettet i supplerende budgetnoter.

Søg råd og vejledning hos os

Husk at I altid er velkomne til at søge råd og vejledning om jeres projektbudget i en dialog med os. Kontakt projektchefen for det støtteområde, I søger indenfor. 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.