Det gode, unge liv

Nordea-fonden støttede i 2015-2017 en lang række projekter, der på forskellig vis fokuserer på Det gode, unge liv. Her samler vi relevante materialer med inspiration til og viden om arbejdet med unge i Danmark.

Det gode, unge liv: Hvordan fremmer vi det?

Danske unge har en livstilfredshed, der er lavere end befolkningens som helhed. Dermed adskiller vi os fra næsten alle andre lande i Europa.

Den gode nyhed er, at vi nu ved, at vi relativt hurtigt kan øge unges tilfredshed med livet. Det konkluderer Institut for Lykkeforskning i en undersøgelse offentliggjort i november 2017 foretaget for Nordea-fonden.

Præsentationer fra konference om det gode, unge liv

Institut for Lykkeforskning har fulgt unge deltagere i fire støttede projekter målrettet unge: Hip Hop Hub, MadFællesskaberne, Orkerne Kommer og Team Green - i halvandet år for at blive klogere på, hvordan unge i Danmark har det - og hvordan vi kan fremme det gode, unge liv? 

Hovedkonklusionen er, at ja, det kan lade sig gøre over en relativt kort periode at fremme gode unge liv. Deltagernes tilfredshed med livet er steget 12 procent på halvandet år, og 55 procent af de unge oplever øget livskvalitet efter at have deltaget i aktivitieterne. 

Undersøgelsen Resumé

Lykkeforskning: Fritidsaktiviteter kan løfte unges livstilfredshed

Hør Meik Wiking, direktør for Institut for Lykkeforskning, fortælle om undersøgelsens resultater.

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Rollespil ændrer unges liv

De unge rollespillere Freja, Christian og Frederikke har oplevet store ændringer i deres livstilfredshed efter at være blevet en del af rollespilsaktiviteten Orkerne Kommer.

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Vil du vide mere?

  • Læs publikationen Hvordan går det - status på det gode unge liv, der beror på en grundig gennemgang af rapporter, undersøgelser og databaser på ungeområdet og inden for lykkeforskningen.
  • Og læs her analysenotatet - Unges syn på det gode liv - der bl.a. dannede grundlag for Nordea-fondens temapulje 'Det gode, unge liv'. Notatet er 8 sider langt og beror på spørgeskemaundersøgelse med 1008 unge. 

Hvordan når vi den unge målgruppe?

Tænk hvis unge blot er bio-logiske væsner, og deres adfærd styret af ældgamle instinkter og mekanismer?
Mikkel Holm Sørensen, direktør i adfærdsdesign-virksomheden /KL.7 giver et bud på, hvordan man skal designe sin kommunikation, når man ønsker at nå den unge målgruppe: Let, Attraktivt, Socialt, Timet.

Hent Mikkels præsentation her og få flere input til adfærdsdesign med fokus på unge.

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.


Få viden og værktøjer

Vi deler viden fra støttede projekter og samler værktøjer til ansøgere og støttemodtagere.
Se viden og værktøjer her

Ikon_inspiration

Nyhedsbrev

Tilmeld dig 'Nyt om gode liv'

Få nyheder, gode råd til ansøgningsprocessen og nyt om støttemuligheder direkte i din indbakke. 

Nordea-fondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor aktiviteter og fællesskaber er nøgleord.

Du hører fra os ca. 10 gange om året.